Almindelige tandbehandlinger
Vi udfører almindelig tandbehandling, kontrol og regelmæssige diagnostiske undersøgelser, hvor vi undersøger tænder, tunge, slimhinder og omkringliggende støttevæv samt kigger på den generelle tandhygiejne.
Den diagnostisk undersøgelse udføres normalt en gang årligt, men som en ekstra sikring tilbyder vi også opfølgende kontrol af den regelmæssige diagnostiske undersøgelse. Det sker i perioden mellem de årlige undersøgelser, samt efter behov.
Tandrensning indgår i en almindelig tandbehandling
Den mest typiske tandbehandling er tandrensning. Det er vigtigt at få foretaget tandrensning for at forebygge caries (huller i tænderne) og paradentose. Paradentose kan nemlig nedbryde støttevævet omkring tanden. Vi fjerner både bløde og hårde bakteriebelægninger over tandkødskanten, når vi foretager en tandrensning.
Dog har patienter med let eller moderat paradentose brug for en udvidet tandrensning for at stoppe udviklingen af paradentosen. Derfor renser vi både over og under tandkødskanten ved denne form for tandbehandling. Såfremt der er tale om tandkødslommer, der er over 5 mm dybe, kræver det endvidere en tandrodsrensning for at fjerne alle bakteriebelægninger. Vi tager et tillægshonorar for tandbehandlinger, hvor der udføres udvidet tandrensning, almindelig paradentalbehandling og udvidet paradentalbehandling. Denne type tandbehandling kan i øvrigt udføres alenestående.